Du er her: 

Idéer til at bruge Debat med mening

Mange steder er der tradition for at sætte et emne til debat, når vi mødes. Men det er ikke lige hver gang, man mødes, der står en foredragsholder parat, eller nogle har haft overskud til at lave et oplæg.

Ideen med Debat med mening er at give et godt og let tilgængeligt udgangspunkt for en væsentlig debat. Det er blot at gå ind på hjemmesiden og finde en god debat.

Debat med mening kan bruges i mange forskellige sammenhænge, for eksempel:

  • Y’s Men klubben
  • Skolen
  • Menighedsrådet
  • Ledermødet i FDF, KFUM/K, spejderorganisationen eller lignende
  • Familie og venner (Hvornår har I sidst fået jer en god debat til påskefrokosten eller parmiddagen? Måske vil inspirationen fra Debat der batter give en helt anden samtale)
  • Debatklubben (litteraturklubber er enormt populære, men hvorfor ikke mødes med en lille gruppe for at diskutere emner, der interesserer jer?)
  • Lokalforeningen
  • Og mange, mange andre steder

Du kan bruge videoklippene præcis, som det passer dig. Som oplæg til en debat, eller som indspark undervejs i debatten. Til hver debat er også en tekst med inspiration til, hvordan du kan bruge debatten. 

Det er gratis at bruge debatterne på Debat med mening.