Tro. Tradition. Fornyelse. Fællesskab og individ. Fremtiden skabes lige nu

Bliv inspireret til en debat om folkekirkens fremtid og personlig tro

TEMA: Kirke og tro

Leg med kirke og Leg med tro

Vores måde at leve, tænke og være sammen på har rykket sig. Men rykker kirken med? Monopolkirkens tid er forbi. Vi må have en kirke, der er i øjenhøjde med nutiden. For når vi mennesker flytter os, må kirken flytte med, så den er relevant og nutidigt forkynder evangeliet for os nutidsmennesker.

Derfor er det vigtigt, at vi debatterer kirken og troen. I menighedsrådet, til kirkehøjskole, på personalemødet, til konfirmandforældreaftenen eller temadag i sognet, men også i andre kirkelige sammenhænge: Y's Men, den kirkelige børne- og ungdomsorganisation, hjemme over aftenkaffen, eller hvor vi nu mødes.

Så kast jer ud i at lege med tro og kirke, og bliv klogere på både jer selv og folkekirkens fremtid.

I debattens videoklip kan du møde og få input fra:

  • Anders Laugesen, journalist og radiovært på DR Tro, har i mange år arbejdet med tro og religion i forskellige sammenhænge, medlem af folkekirken.
  • Jens Maibom Pedersen, forstander på Diakonhøjskolen, FDFer, præst og medlem af folkekirken.
  • Elise Engrob, kommer fra kristen familie, men fravalgte troen i gymnasiet, tænker meget over livets mysterium, bestyrelsesmedlem i IKON, læser religionsvidenskab og mellemøststudier.
  • Halfdan Muurholm, programmedarbejder på DR Tro, opvokset i Christiansfeld som nabo til Brødremenigheden, gik i søndagsskole, men opdagede senere, at buddhismen gav mere mening for ham. Er i dag ikke længere medlem af folkekirken.

Debatten er blevet til i samarbejde med Kirkefondet.

Gå på opdagelse i debatterne

Lokal kirkeudvikling

Debatten er inspireret af Lokal Kirkeudvikling, hvor Kirkefondet hjælper kirker med til stadighed at være nutidig, troværdig og relevant i sin kontekst.

Læs mere om Lokal Kirkeudvikling

Download oplæg til debatter

Her kan du downloade inspiration til debatforløb ud fra videoklippene. Print ud, og du er klar til næste møde. Eller brug det som inspiration til at lave dit eget forløb.

Inspiration til debatter leg med kirke.pdf


Inspiration til debatter leg med tro