Liv. Abort. Tvivl, lige meget hvad man vælger. Muligheder der skaber etiske dilemmaer

Bliv inspireret til en debat om etiske dilemmaer i fosterdiagnostik

TEMA: Et etisk dilemma

Når livet skal vælges til eller fra

”Jeg ønsker sgu ikke for nogen, at de får et barn med Downs syndrom, for det er en krise i livet, og det er en sorg, man skal igennem. Men objektivt set ligger der nogle kvaliteter i det menneske, som er fantastisk til at vise glæde, fantastisk til at give knus og fantastisk til at opleve verden og andre mennesker uden nogen bagtanker.” Citat: Jan Gintberg.

Sådan lyder oplægget til debatten om etiske dilemmaer. For hvornår er et liv værd at bringe til verden – og hvad er et godt liv egentlig?

I denne debat bliver du mødt med emner som fosterdiagnostik, hvem skal bestemme, om et liv er værd at bringe til verden, hvordan træffer man valget, er der et rigtigt valg og mange andre spørgsmål, der dukker op, når man står i et etisk dilemma.
Du kan møde og få input fra:

  • Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Helle Hørby, hospitalspræst på Skejby Sygehus
  • Olav Bjørn Petersen, overlæge, Center for føtalmedicin og ultralyd, Skejby Sygehus
  • Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd
  • Ruth og Carsten, der valgte en abort
  • Grete, mor til Karl Emil, der har Downs Syndrom

Debatten er blevet til i samarbejde med Grundtvigsk Forum i forbindelse med Samtaledag 2012.

Materialer til samtaledag

Debatten er en del af Samtaledag, som Grundtvigsk Forum står bag.
Temaet er etiske dilemmaer, og ud over dette etiske dilemma er der en række kort med andre etiske dilemmaer, man kan debattere.
Du kan hente alle kortene samt en beskrivelse af Samtaledag her.

Etik-kort


Folder om samtaledag

Download oplæg til debatter

Her kan du downloade inspiration til debatforløb - enten et tilrettelagt forløb, der kommer rundt om emnet, eller et forløb, hvor du selv vælger, hvad I vil debattere ud fra forskellige emner.

Inspiration til debatten rundt om emnet.pdf


Inspiration til debatten emneopdelt