TEMA: Diakoni i sognet

Besøgstjeneste

Gudrun Skov bliver glad af at besøge Anne, fordi hun gør noget for andre, og fordi hun er ventet. Og Anne er glad for at få input udefra, når Gudrun kommer på besøg, og når de sommetider sammen tager på en lille tur. 

Gudrun og Anne har mødt hinanden igennem kirkens besøgstjeneste i Skanderup. Den blev startet, fordi der var nogle mennesker, der ikke længere magtede at komme i kirken, og opmærksomme mennesker spurgte sig selv, hvor de blev af, og om de havde et netværk. Så de spurgte menighedsrådet om muligheden for at lave en besøgstjeneste, fik ja, og med hjælp fra menighedsplejen fik en styregruppe gang i besøgstjenesten.

Er der også behov for en besøgstjeneste hos jer? Se filmen og bliv inspireret til, hvad I kan gøre i jeres eget sogn. 

Download inspiration til debatten

Her kan du downloade inspiration til debatforløb ud fra videoklippene. Print ud, og du er klar til næste møde. Eller brug det som inspiration til at lave dit eget forløb.

Hent inspiration til debat om diakoni i sognet