Relation, kristendom, hygge. Muligheder der ikke bliver udnyttet

Bliv inspireret til en debat om babysalmesang

TEMA: Babysalmesang

Her finder du debatmateriale om temaet Babysalmesang

En stor del af landets kirker tilbyder babysalmesang. Men ny forskning viser, at man mange steder ikke er bevidst om, hvorfor man tilbyder babysalmesang, hvad man egentlig vil med det, og hvordan man efterfølgende bevarer relationen til de familier, der viser interesse for kirken ved at deltage i babysalmesangen.

Det er vigtige spørgsmål at stille sig selv i menighedsrådet og personalegruppen, for der er mange muligheder, der går tabt, hvis man ikke har en plan. Og det gælder ikke kun babysalmesang, men også alle de øvrige aktiviteter, der i øjeblikket bliver udbudt af kirkerne. Babysalmesang er kun eksemplet.

Debatten tager udgangspunkt i resultaterne fra forskningsrapporten "Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet". Rapporten er udført i et samarbejde med Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet, og er en del af et større projekt hos Danmarks Kirkelige Mediecenter med fokus på relationsskabelse mellem den lokale kirke og børnefamilierne. Projektet er støttet af Folkekirkens Videnspulje 2013.

Hvad vil i med babysalmesang?

Hør Tina Brixtofte Andersen, sognepræst i Århus Domkirke give sit bud på, hvorfor det er vigtigt at overveje, hvorfor man gør, som man gør.

Forskningen viser en række områder, hvor man som kirke med fordel kan diskutere, hvad der er vigtigt for netop jer, og hvor I kan blive klogere på, hvad deltagerne faktisk tænker om kirken og dens tilbud. Det drejer sig om:

- Hvem er kirkens ansigt udadtil?
- Hvem vil I nå ud til med babysalmesang?
- Kirkerummets rolle
- Er babysalmesang hygge eller en religiøs aktivitet?
- Fastholdelse af deltagerne efterfølgende

I debatten her kan I få en række korte input til jeres egen diskussion om de enkelte emner. Håbet er, at de kan sætte gang i jeres egne overvejelser og lokale debat. I kan også se et længere resume af forskningsresultaterne. Brug det eventuelt som optakt eller forberedelse til debatten.

I kan møde:
- Kjeld Holm, tidligere biskop over Aarhus Stift
- Tina Brixtofte Andersen, sognepræst i Århus Domkirke
- Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for SamtidsReligion på Aarhus Universitet
- Christina Skovgaard Iversen, kirkekoordinator i Adventskirken i Vanløse
- Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet

Gå på opdagelse i debatterne

Baggrund for debatten

Debatten tager udgangspunkt i resultaterne fra forskningsrapporten "Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet".

Rapporten er udført i et samarbejde med Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet, og er en del af et større projekt hos Danmarks Kirkelige Mediecenter med fokus på relationsskabelse mellem den lokale kirke og børnefamilierne.

Rapporten fokuserer på en specifik succesfuld folkekirkelig aktivitet, som er målrettet børnefamilier, nemlig babysalmesang. Men babysalmesang er kun eksemplet. Der er inspiration og viden at hente for alle i kirker, der arbejder med aktiviteter til børn og deres familier.

Hvis du har lyst til at gå endnu dybere i materialet, kan du downloade hele rapporten og selv gå på opdagelse i dens resultater.

Download rapporten hos Center for SamtidsReligion.

Få mere baggrundsviden

Der er skrevet en række artikler til nogle af de emner, som rapporten peger på som interessante. Artiklerne kan bruges som yderligere inspiration til emnet, og bringer ofte erfaringer ind fra andre, der har arbejdet bevidst med f.eks. diakoni eller relationsopbygning i forbindelse med babysalmesang.

Artiklerne kan downloades her samlet, eller hentes enkeltvis på de enkelte debatsider, hvor de supplerer emnerne. Du er velkommen til sende artiklerne videre, printe dem til andre, eller bruge dem i dit arbejde, så den indsamlede viden og inspiration kommer ud til flest muligt.

Hent artiklerne samlet